VM i fodbold

 
04-02-2011
Fodboldleksikon

Verdensmesterskabet i fodbold (FIFA World Cup) er den vigtigste turnering i international fodbold. Mesterskabet arrangeres af Federation Internationale de Football Association (FIFA), verdensfodboldforbundet, og det bliver afgjort mellem FIFA's medlemslandes landshold. Turneringen er blevet spillet hvert fjerde år siden det første VM i 1930 (undtaget i 1942 og 1946 på grund af 2. verdenskrig).

Mesterskabet består af et kvalifikationsforløb, hvor hver af FIFA's konføderationer afholder en separat kvalifikationsturnering, hvorfra et forudbestemt antal hold kvalificerer sig som deltagere ved den efterfølgende slutrunde. I slutrunden, der afvikles i ét på forhånd udpeget land (værtslandet) i en periode på ca. 4 uger, spiller de kvalificerede hold fra hele verden om selve verdensmesterskabet.

I de 19 mesterskaber, der indtil nu (2010) er afholdt, har kun otte forskellige lande vundet VM. Spanien er i øjeblikket forsvarende verdensmester, mens Brasilien er rekordholder med flest vundne verdensmesterskaber (5 titler).





 
 
Find information om: fodbold Alt om guide forum portal tips
(Hovedkategori: Fodboldleksikon)